Hjem

Aktuelt lige nu:

Første tilsyn af dine bifamilier

Vinteren har været mild og nok engang lidt udsædvanlig. Foråret er undervejs og det er en god ide at lave et bigårdsbesøg hvor du passende kunne:

 

  1. Skifte eller rense stadebunde.
  2. Lave årets foderkontrol . Løft på stadet (opstablingsstader) og fornem om der er foder nok og kontroller om bierne sidder ved fodertavlerne. Ved trugstaderne er du nødt til at løfte dækbrædderne og fornemme om der er foder nok ved at kigge ned i tavlegaderne. På nuværende tidspunkt bør dine bifamilier have 3-4 tavler foder. Omkring 1. april skal der minimum være 2 tavler foder. Oplever du der er fodermangel, kan du give bifamilien en lille pakke foderdej (1-2 kg), som lægges på bærelisterne. Lav blot et lille hul på en 5 krones størrelse.
  3. Kontroller for ydre sygdomstegn, såsom bugløb. Se mere om sygdomme på: http://www.biavl.dk/biavl/sygdom-og-snylter.html

     

Tirsdag d. 24 marts 2015 kl. 18:00

 

Vi mødes i Skolebigården kigger forsigtig til bierne og renser bunden for døde bier og tjekker foder.

Vi tager en snak om hvordan det er gået i vinteren med vores bier.

 

 

Lørdag d. 28. marts 2015 kl. 14:00

 

Udflugt til Tønder Bf

 

Lørdag d. 23. maj 2015 kl. 14:00

 

Udvidet dronningeavlskursus

Det Sker...

Velkommen til Biavlerforeningen Sønderjylland. Den aktive biavlerforening i hjertet af Sønderjylland. Vi er 90 aktive biavlere som jævnlig mødes om vores store fælles interesse - nemlig honningbien. Vi er alle samlet om den fascination den enestående superorganisme med op til 60.000 individer byder os. Stor er vores glæde når vi flere gange i løbet af sommeren høster bifamiliens overskud af naturens eget sødemiddel. Samtidig er vi os også bevidst om at vores bier yder et uvurderligt stykke bestøvningsarbejde for vores danske landmænd og at vores bier sikrer bestøvningen af de vilde blomsterplanter i den danske natur